bannerPos

Mangelfuld poltestyring kan gøre indhug på bundlinjen

Ifølge Niels Hegelund, svinekonsulent hos Velas, så er den optimale poltealder ved første løbning otte måneder - og hvis den af forskellige årsager har skubbet sig en måned eller mere, så koster det, påpeger konsulenten. Arkivfoto: Camilla Bønløkke
29-06-2020 14:43

Det korrekte antal sopolte i hjemmeavlen er altafgørende for økonomien i svineproduktionen – skyder man forkert med enten for få eller for mange, kan det blive dyrt, lyder det fra Niels Hegelund, svinekonsulent hos Velas.

AVL Har man som soholder bare en enkelt gang stået i en situation, hvor man har for mange – eller endnu værre – for få polte gående i sine stalde, så vil man gøre alt for at undgå det igen.

Svipseren kan nemlig gøre stort indhug i bundlinjen, og det kan være svært at komme på fode igen, lyder det fra Niels Hegelund, svinekonsulent hos Velas.

- Stærke polte skal have mere plads end slagtesvin, og det stiller store krav til pladsen. Får man lavet for mange polte på for lidt plads, risikerer man at få en dårligere kvalitet, som skal sorteres fra. Hvis det sker, producerer man typisk flere avlskuld for at gøre op for de frasorterede, og pludselig risikerer man at ende i en ond spiral, som ikke bare kan stoppes igen, fortæller Niels Hegelund, der fra tid til anden ser, at planlægningen af hjemmeavlen volder producenterne problemer.

 

Giver massiv ekstraregning

Udover eventuelle pladsproblemer, så stiger udgiften ved for mange polte naturligvis til den ekstra sæd. Samtidig er man nødsaget til at til at udskifter søerne for tidligt, fordi poltene simpelthen bliver for ringe.

- Det giver en dårlig livsproduktion. I bedste fald skal en so have seks til syv kuld, men er du nødsaget til at sætte den ud efter bare to kuld, hvilket man godt kan risikere, ja så falder dækningsbidraget betragteligt, siger Niels Hegelund, der dog understreger, at det værste scenarie er for få polte.

- En underproduktion er skrækscenariet i ethvert sohold. Det kan være voldsomt dyrt og langt dyrere end en eventuel overproduktion, eftersom det resulterer i et fald i grise pr. årsso og tomme stier. Hvis man først har oplevet det, går man nemt over i den anden boldgade og laver for mange - og for gamle søer er altså noget juks, fordi det giver dårlige resultater, siger svinekonsulenten med henvisning til, at de høje kuldstørrelser i Danmark stiller store krav til antallet af ammesøer. Og det er de gamle søer slet ikke gode nok til.

 

Sådan undgår du den farlige spiral

For at undgå overproduktion skal man først og fremmest have overblik over hvor mange avlskuld, man har på vej, fortæller Niels Hegelund.

- Den optimale poltealder ved første løbning er otte måneder, og hvis den af forskellige årsager har skubbet sig en måned eller mere, så koster det. Både i foderforbrug i den ekstra måned uden en gevinst, men samtidig også i ekstra plads, siger han og råder derfor til, at man sorterer poltene efter alder.

- Tag de ældste fra i første omgang. Derefter skal man regne på, om man reelt har behov for at lave eksempelvis fire kuld om ugen. Måske er det i realiteten kun 3,2 kuld om ugen i snit, og så er dækningsbidraget altså også et andet, siger han.

I forhold til underproduktion handler det om at have styr på ens avlsløbninger, om der er løbet om og dermed om der er behov for ekstra avlsløbninger.

- En periode med øgede omløbere syner umiddelbart ikke af meget, men det har stor betydning i det lange løb. Det går galt for mange, når de ikke er opmærksomme på omløberprocenten. Et godt råd er at man selv eller får sin rådgiver til at sætte en kontrol op, som løbende overvåger avlsløbningerne – resultaterne ligger jo et helt år fremme, og derfor kan det være svært at bevare overblikket, samtidig med at man styrer staldgangen, siger Niels Hegelund.

cab

0

CAP-reformen ventes først i kraft fra 2023

Danske landmænd får nedsat deres grundbetaling fra i 2021, også selvom det trækker længere ud med aftalen om en ny programperiode for EU’s landbrugspolitik.

Landbrugsskole startede nyt skoleår med nye traktorer

Et nyt skoleår er startet på Kjærgård Landbrugsskole ved Bramming, hvor 40 unge landbrugsinteresserede netop er startet på grundforløbet. Derfor var der også elevopløb, da A.P. Jørgensen leverede to nye Claas-traktorer til skolen.

LDM retter skarp kritik mod Arla

Det skuffer Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter (LDM), at Arlas overskud ikke kommer producenterne til gavn.

Arla øger omsætning og indtjening i første halvår

Trods corona-krisen kommer Arla ud af første halvår med en øget omsætning og indtjening sammenlignet med sidste år.

Valtra og Valtec inviterer til traktordemonstration

På torsdag den 17. september inviterer Valtra og Valtec til traktordemonstration ved Toftlund.

Grundlæggende uenighed om grundbetalingen til landmændene

Landbrug & Fødevarer vil have begrænset indhug i grundbetalingen mest muligt. Økologisk Landsforening ønsker den helt afskaffet til fordel for grønne belønningsordninger.

Har du en værdig sparringspartner til dine handler og finansiering?

I takt med, at landbrugene bliver større og der samtidig er en voksende volatilitet i de priser, som vi køber og sælger produkter til, er det ekstremt vigtigt med en sparringspartner, du har tillid til. Den økonomiske bundlinje er din løn, og bliver naturligt påvirket af gode og dårlige beslutninger - og at være landmand, indkøbs- og salgschef samt bankmand på samme tid, er der vel dårligt nogle, der kan påtage sig med succes.

Udsigt til millioner fra Vestjyllands Andel

Vestjyllands Andel kan præsentere et årsregnskab med et koncernresultat på 87 millioner kroner før skat. Nu lægger bestyrelsen op til at udlodde 50 millioner af overskuddet til medlemmerne..

Vi skal dele masser af data

Hos svineproduktionen Håstrupgård i trekantområdet vægter man driftssikkerhed og økonomi, og her har man valgt Jysk IT i Billund til at løse opgaven
Side 1 af 67 (1335 artikler)Prev1234567656667Next