bannerPos

Reparation, maskinhandel og specialopgaver i ungt firma

Tjebbe Snijder, (tv), og Søren Nissen, (th), ejer og driver sammen ST Maskintech, der drives fra Sørens landejendom nær Ribe.

Tekst og foto: John Ankersen

Redaktør, LandbrugSyd
15-06-2020 06:40
Det er blot tre år siden at Søren Nissen startede op med maskinhandel, reparation og specialopgaver med virksomheden ST Maskintech nær Ribe. Sidste år kom Tjebbe Snijder med i virksomheden, som de to i dag ejer og driver i fællesskab

MASKINER Historien om ST Maskintech ved Ribe tager sin begyndelse for godt tre år siden, hvor Søren Nissen, der er uddannet landbrugsmaskinmekaniker, i sin fritid gik hjemme på værkstedet og syslede med noget smede- og maskinarbejde.

-  Det startede med river efter fyraften, husker Søren Nissen. River der hurtigt blev efterspurgte – og blev startskuddet for at starte op som selvstændig.

Ti års ansættelse som mekaniker og til sidst værkfører hos John Deere i Bredebro, blev i slutningen af 2017 skiftet ud med et CVR-nummer og egen virksomhed.

-  Det er gået rigtig stærkt derfra, forklarer Søren Nissen, der har mange kunder blandt maskinstationer og landbrug i et område, der strækker sig fra hele Sønderjylland og op til Herning i det midtjyske.

Siden 2018 har ST Maskintech været fuldtidsjob for Søren Nissen. I starten af 2019 kom Tjebbe Snijder, der præcit som Søren er uddannet landbrugsmaskinmekaniker,  ind i virksomheden som medejer.

Foruden Søren Nissen og Tjebbe Snijder er Nicolai Hansen blevet ansat som tredje mand i virksomheden.

De tre kører ud i hver sin servicebil til blandt andet landbruget.

-  Mange gårde er så store efterhånden, at de har egne store værksteder, der næsten er bedre end vores eget, fortæller Søren Nissen.

Både han og Tjebbe Snijder kan samtidig glæde sig over at der er nok at lave.

 - Faktisk søger vi folk – vi kunne godt bruge 1 – 2 mand mere, tilføjer Søren,

 

Salg, service og specialopgaver

ST Maskintech blev sidste år forhandler af Gehl-minilæssere. Foruden Gehl har man også Amazone-landbrugsmaskiner samt Mühting slagleklippere på programmet . Endelig er man også Krone-servicecenter.

Dertil kommer ST Maskintech´s eget program af river – især mange gårdspladsriver. Og så er der jo lige rækken af specialopgaver, som spænder utroligt vidt.

-  Vi har mange specialopgaver inden for smedearbejde, forklarer Søren Nissen.

Kalvehytter, drivhuse og orangerier på specialmål er bare et lille udsnit af specialopgaver – spalteskrabere i specialmål og hældning af gyllepumpe - et andet udsnit af de mange specialopgaver.

0

Ansatte i karantæne, hvis de trodser rejseanbefalinger

Som arbejdsgiver har man pligt til at sikre et sundt arbejdsmiljø for de ansatte. Derfor skal medarbejdere sættes i karantæne ved hjemkomst, hvis de har rejst til områder, Udenrigsministeriet fraråder, lyder meldingen fra HR-rådgiver i Velas

Kragmann og Maskinpartner bliver Gehl-forhandler

Kragmann A/S i Middelfart og Maskinpartner A/S i Vejle har indgået aftale med Gehl-importøren, Stenderup A/S, om at de i fremtiden sælger og servicerer det amerikanske Gehl-læssemaskiner i deres respektive områder.

Mangelfuld poltestyring kan gøre indhug på bundlinjen

Det korrekte antal sopolte i hjemmeavlen er altafgørende for økonomien i svineproduktionen – skyder man forkert med enten for få eller for mange, kan det blive dyrt, lyder det fra Niels Hegelund, svinekonsulent hos Velas.

Den danske sommer bliver mere ekstrem

DMI’s Klimaatlas er udvidet med ny viden om tørke og nedbør, og her byder især sommeren på markante ændringer i vejret.

Lev langsomt og drik vin til

På Skaarupøre Vingaard bliver ingenting forceret i de fredfyldte og intime omgivelser.

Butik og samlingssted i »vintønden«

To gamle vintønder danner rammen om Bente og Carstens gårdbutik, der i to omgange har fået LAG-midler.

Husk opdateringen – eller udfærdigelse af en APV

Er det tid til at opdatere din APV – eller har du slet ingen? Velas minder om, at en APV er lovpligtigt, hvis der er ansatte på bedriften.

Danske hegnsklippere til ethvert formål og behov

GreenTec i Kolding producerer en bred vifte af hegnsklippere, hvoraf en betydelig del finder vej til landbrug og maskinstationer – både herhjemme og i udlandet. Fælles for alle hegnsklippere er, at funktionalitet og kvalitet er i højsædet
Side 1 af 62 (1233 artikler)Prev1234567606162Next