bannerPos

Japanske universitetsstuderende skal lære om landbrug i Ringkøbing-Skjern

For tredje år i streg er der japanske studerende i Ringkøbing-Skjern kommune for at lære om dansk landbrug.

Tekst og foto: Henning K. Andersen

Journalist
24-06-2019 10:19
Specialiseret fødevareproduktion, energioptimering og naturbeskyttelse er på programmet, når 24 studerende den kommende uge er på sommeruniversitet i kommunen.
Det japanske flag vejrer her til morgen foran Innovest ved siden af Dannebrog. Og indenfor i Auditoriet er Innovest og Ringkøbing-Skjern Kommune for tredje år i træk værter, når Aarhus Universitet (AU) og japanske Hokkaido University (HU) fra i dag er rykket ind med sommerforelæsninger og praktisk indblik i teorien til en gruppe universitetsstuderende inden for landbrugsfagene. Baggrunden er den højtspecialiserede viden om fødevareproduktion, grønne energiløsninger, klimatilpasning og naturbeskyttelse, der findes i området.
 
- Fødevareproduktion er en væsentlig del af vores kulturhistorie og selvforståelse her i området. Vi har generationers nedarvet viden og en fornemmelse for driften koblet med et udsyn der gør, at vi hele tiden indarbejder den nyeste viden i produktionen, siger Lise Juhl Hansen, formand for Videnudvalget. Hun bød mandag morgen de udenlandske studerende velkommen i Innovests Auditorium.
 
- Når vi ser på de klimatiske og miljømæssige udfordringer, der følger fødevareproduktionen i hele verden, har vi både en økonomisk interesse og en samfundsmæssig forpligtelse i at udbrede kendskabet til vores teknologiske løsninger, forklarer Lise Juhl Hansen.
 
De studerende ankom allerede lørdag og skal tilbringe den kommende uge med vekslen mellem teori og praksis.
 
Formålet med sommeruniversitetet er, at give de studerende indblik i den måde, som danske landmænd, myndigheder og forskningsinstitutioner samarbejder om udviklingen af kvalitetsfødevarer.
 
Innovest danner rammen om forelæsninger om bl.a. vandmiljøplanen og implementeringen af EU's Vandrammedirektiv, om gødningsregnskaber og om myndighedernes rolle i forbindelse med regulering og kontrol af landbrugets udledninger af f.eks. kvælstoffer.
 
Herudover skal de studerende høre om miljøzoner og målrettet miljøregulering af vådområder, samt om dyrevelfærd, klimapåvirkning og forbrugeradfærd i den økologiske landbrugsproduktion, ligesom de vil høre om den danske andelstanke.
 
Ind imellem forelæsninger og projektarbejde, kommer de ud i kommunen for at se, hvordan teorierne omsættes til praksis. 
 
Ture i felten går bl.a. til lokale landbrug, Viftrup Biogas og Spjald Fjernvarme, til Aquatarium og til forskningscenteret i Foulum. Herudover er der indlagt en tur til Vesterhavet.
 
Gentager succesen
Sommeruniversitetet er et samarbejde mellem Aarhus Universitet, det japanske Hokkaido University, landboforeningen Vestjysk, Innovest og kommunen.
 
Det er tredje gang, at sommerkurset udbydes, og forventningerne til årets sommeruniversitet er høje:
 
- Programmet er spækket med interessant viden, og jeg forventer, at vi igen får tegnet et billede af et stærkt område ikke bare inden for moderne fødevareproduktion men også inden for grøn ressourceoptimering og teknologiske løsninger på de klima- og miljøudfordringer, der er overalt. Derudover er jeg glad for, at se, at vi knytter endnu stærkere bånd til højtuddannede fra hele verden, siger Lise Juhl Hansen.
 
Sommeruniversitetet rundes officielt af på fredag den 29. med en reception i Innovest med deltagelse af viceborgmester Søren Elbæk. Lørdag har de japanske studerende dagen fri til at udforske området som turister.
 

AU-HU Joint Summer University er et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Hokkaido University, landboforeningen Vestjysk, Innovest og Ringkøbing-Skjern Kommune.
 
Det er tredje år, at sommeruniversitetet finder sted. Sommeruniversitetet er foreløbig aftalt til at foregå i fem år.
 
I år deltager 24 studerende og seks professorer fra hhv. Hokkaido University og Aarhus Universitet.
 
0

CAP-reformen ventes først i kraft fra 2023

Danske landmænd får nedsat deres grundbetaling fra i 2021, også selvom det trækker længere ud med aftalen om en ny programperiode for EU’s landbrugspolitik.

Landbrugsskole startede nyt skoleår med nye traktorer

Et nyt skoleår er startet på Kjærgård Landbrugsskole ved Bramming, hvor 40 unge landbrugsinteresserede netop er startet på grundforløbet. Derfor var der også elevopløb, da A.P. Jørgensen leverede to nye Claas-traktorer til skolen.

LDM retter skarp kritik mod Arla

Det skuffer Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter (LDM), at Arlas overskud ikke kommer producenterne til gavn.

Arla øger omsætning og indtjening i første halvår

Trods corona-krisen kommer Arla ud af første halvår med en øget omsætning og indtjening sammenlignet med sidste år.

Valtra og Valtec inviterer til traktordemonstration

På torsdag den 17. september inviterer Valtra og Valtec til traktordemonstration ved Toftlund.

Grundlæggende uenighed om grundbetalingen til landmændene

Landbrug & Fødevarer vil have begrænset indhug i grundbetalingen mest muligt. Økologisk Landsforening ønsker den helt afskaffet til fordel for grønne belønningsordninger.

Har du en værdig sparringspartner til dine handler og finansiering?

I takt med, at landbrugene bliver større og der samtidig er en voksende volatilitet i de priser, som vi køber og sælger produkter til, er det ekstremt vigtigt med en sparringspartner, du har tillid til. Den økonomiske bundlinje er din løn, og bliver naturligt påvirket af gode og dårlige beslutninger - og at være landmand, indkøbs- og salgschef samt bankmand på samme tid, er der vel dårligt nogle, der kan påtage sig med succes.

Udsigt til millioner fra Vestjyllands Andel

Vestjyllands Andel kan præsentere et årsregnskab med et koncernresultat på 87 millioner kroner før skat. Nu lægger bestyrelsen op til at udlodde 50 millioner af overskuddet til medlemmerne..

Vi skal dele masser af data

Hos svineproduktionen Håstrupgård i trekantområdet vægter man driftssikkerhed og økonomi, og her har man valgt Jysk IT i Billund til at løse opgaven
Side 1 af 67 (1335 artikler)Prev1234567656667Next