bannerPos

Nye ulveangreb på får i Vestjylland

Endnu et formodet ulveangreb kostede en vestjysk fåreavler fem får. Foto: Her er ulven i Danmark
31-01-2020 10:50

Et formodet ulveangreb kostede en fåreavler 24 drægtige får, mens en anden fandt fem døde får i sin indhegning få dage senere.

- Jeg kommer ud til døde dyr, der ligger spredt over en hel mark. Jeg vidste ikke helt, hvor jeg skulle starte og slutte igen, siger fåreavler Morten Thøgersen til TV Midtvest.

Forleden mistede han 24 drægtige får i hvad han er overbevist om er et ulveangreb. Det er syvende gang, at fåreavleren er kommet ud til en flok skambidte får på sine marker mellem Nissum Fjord og Ulfborg – fire gange har DNA bekræftet, at der er tale om ulveangreb. I alt har han mistet 84 får.

Blot to dage efter massakren på de 24 får fandt en anden fåreavler i den vestjyske ulvezone fem dræbte får og måtte aflive yderligere to, der var alvorligt skambidt. Et lam, der var født kort før jul, er samtidigt forsvundet.

- Naturstyrelsens vildtkonsulent har undersøgt fårene. Han tog DNA-test, men vurderer, at det er ulven, der står bag. Blandt andet fordi de fem døde får alle er dræbt med et kraftigt bid i struben, oplyser fåreavleren til facebooksiden »Her er ulven i Danmark«.

Dermed bød januar på hele fire formodede ulveangreb i og omkring den vestjyske ulvezone.

- Så længe der ikke foreligger DNA-resultater, ved vi ikke præcist, hvilke ulve der står bag angrebene. Det kan være det lokale Stråsø-kobbel, der sidste år fik seks hvalpe, som nu er store nok til selv at angribe husdyr, men det kan også være nye strejfere fra Tyskland. Vi ved blandt andet, at en tysk problemulv, der har angrebet stribevis af husdyr i Slesvig-Holsten, formentlig gik over grænsen til Danmark kort før nytår, siger Erik Poulsen, redaktør af »Her er ulven i Danmark«.

cc

0

CAP-reformen ventes først i kraft fra 2023

Danske landmænd får nedsat deres grundbetaling fra i 2021, også selvom det trækker længere ud med aftalen om en ny programperiode for EU’s landbrugspolitik.

Landbrugsskole startede nyt skoleår med nye traktorer

Et nyt skoleår er startet på Kjærgård Landbrugsskole ved Bramming, hvor 40 unge landbrugsinteresserede netop er startet på grundforløbet. Derfor var der også elevopløb, da A.P. Jørgensen leverede to nye Claas-traktorer til skolen.

LDM retter skarp kritik mod Arla

Det skuffer Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter (LDM), at Arlas overskud ikke kommer producenterne til gavn.

Arla øger omsætning og indtjening i første halvår

Trods corona-krisen kommer Arla ud af første halvår med en øget omsætning og indtjening sammenlignet med sidste år.

Valtra og Valtec inviterer til traktordemonstration

På torsdag den 17. september inviterer Valtra og Valtec til traktordemonstration ved Toftlund.

Grundlæggende uenighed om grundbetalingen til landmændene

Landbrug & Fødevarer vil have begrænset indhug i grundbetalingen mest muligt. Økologisk Landsforening ønsker den helt afskaffet til fordel for grønne belønningsordninger.

Har du en værdig sparringspartner til dine handler og finansiering?

I takt med, at landbrugene bliver større og der samtidig er en voksende volatilitet i de priser, som vi køber og sælger produkter til, er det ekstremt vigtigt med en sparringspartner, du har tillid til. Den økonomiske bundlinje er din løn, og bliver naturligt påvirket af gode og dårlige beslutninger - og at være landmand, indkøbs- og salgschef samt bankmand på samme tid, er der vel dårligt nogle, der kan påtage sig med succes.

Udsigt til millioner fra Vestjyllands Andel

Vestjyllands Andel kan præsentere et årsregnskab med et koncernresultat på 87 millioner kroner før skat. Nu lægger bestyrelsen op til at udlodde 50 millioner af overskuddet til medlemmerne..

Vi skal dele masser af data

Hos svineproduktionen Håstrupgård i trekantområdet vægter man driftssikkerhed og økonomi, og her har man valgt Jysk IT i Billund til at løse opgaven
Side 1 af 67 (1335 artikler)Prev1234567656667Next