bannerPos

Ulvespørgsmål til ministeren efter samråd

Pia Kjærsgaard fik inspiration til sit samråd med miljøministeren om ulveforvaltning, da hun i marts sammen med Holstebro-Struer Landboforening besøgte nogle af de midt- og vestjyske fåreavlere, der har haft flere ulveangreb. Foto: Tenna Bang
22-05-2020 14:35

Efter besøg hos Holstebro Struer Landboforening har DF krævet svar på ulveproblematikken.

Dansk Folkeparti slipper ikke grebet i miljøminister Lea Wermelin efter samråd i Folketinget forleden om ulveforvaltning. Partiet har efter samrådet, der var indkaldt af DF’s dyrevelfærdsordfører Pia Kjærsgaard, sendt en lang stribe skriftlige spørgsmål til ministeren.

Pia Kjærsgaard var i marts på besøg hos fåreavlere i Vestjylland. Her påpegede Holstebro Struer Landboforening en række af de udfordringer, som blandt andet fåreavlere står med.

Pia Kjærsgaard beder nu blandt andet ministeren redegøre for, hvilke beløb landmænd kan få i tilskud til at sikre sig mod ulve. Det gælder blandt andet tilskud til ulvesikrede, mobile hegn til de fåreavlere, der en stor del af året flytter fårene fra mark til mark. 

- Vil ministeren oplyse, om de mobile hegn vil være præcis lige så ulvesikre, som et permanent hegn vil være, set i det perspektiv at mobilhegn bliver opsat og nedtaget jævnligt, spørger Dansk Folkeparti, der også gerne vil vide, hvad Lea Wermelin mener, når hun siger, at tilskuddet til ulvesikre hegn er sat op til 100 procent i de to udpegede ulvezoner:

- Betyder det, at landmanden får hele hegnet betalt, samt den løbende vedligeholdelse, reparation, slåning af vegetationen, samt de mandetimer det kræver?

Hvad er en problemulv?

Ministeren bliver også bedt om at redegøre for definitionen af begrebet problemulv.

Er kravet om »gentagne« ulveangreb eksempelvis opfyldt, når en ulv har angrebet to gange, og er det er krav, at angrebene er sket bag ulvesikret hegn? Dansk Folkeparti ønsker desuden en forklaring på, hvorfor definitionen af en problemulv og muligheden for at etablere ulvefri zoner er så forskellig fra vores nabolande. 

Pia Kjærsgaard spørger blandt andet, om der er ens kriterier for problemulve i for eksempel Danmark og Tyskland, eller om den samme ulv godt kan være problemulv – og dermed regulerbar – i ét medlemsland, men ikke i et andet?

Hun beder sammen med folketingsmedlem Erling Bonnesen fra Venstre derfor også om »en status for arbejdet i EU-regi med at øge mulighederne for at regulere ulven i Danmark og redegøre for Danmarks alliancer med andre lande«. Svaret på dét spørgsmål ventes på et nyt samråd efter Folketingets sommerferie.

Tilfreds landboformand

Holstebro-Struer Landboforening havde forud for samrådet inviteret Pia Kjærsgaard på besøg i den vestjyske ulvezone i begyndelsen af marts for at orientere hende om de praktiske udfordringer, som især fåre- og kvægavlere har med ulvene.

- Vi var glade for, at Pia Kjærsgaard tog imod invitationen, og vi er godt tilfreds med, at Dansk Folkeparti stiller så konkrete og afklarende spørgsmål til ministeren. Der er stigende problemer med ulveangreb på husdyr i både Vestjylland og andre dele af Jylland, og det er vigtigt, at vores husdyr kan komme trygt ud på græs året rundt blandt andet for at bidrage til naturpleje og økologisk fødevareproduktion, siger Kristian Gade, formand for Holstebro-Struer Landboforening.

Foreningen har også inviteret lokale folketingsmedlemmer fra andre partier til at få en orientering i felten om ulveproblematikken og venter, at det sker, så snart corona-bestemmelserne gør det muligt.  

teba

0

Økologisk Landsforening laver 200 omlægningstjek om året

Hos Økologisk Landsforening laver man omkring 200 omlægningstjek om året. Henvendelserne kommer fra hele landet, ung som ældre og tæller alle typer produktioner.

Et omlægningstjek gav et realistisk billede af virkeligheden

Jane Willumsgaard og Søren Noes starter til oktober en omlægning af deres jord på Hjarnø. De er ikke landmænd, men har efter et omlægningstjek besluttet sig for at prøve kræfter med økologiske pluk selv-hindbær og maltbyg til ølproduktion.

Gourmet i gårdbutikken

Mellem 200 og 300 kunder gæster hver uge gårdbutikken på Gundestrup Mejeri og Bryggeri.

Hoff brygger øl på ostevalle

Gundestrup Mejeri og Bryghus har sit eget bryggerikoncept, hvor der brygges øl på valle fra osteproduktionen.

Mejerimand forelskede sig i en gammel dame

Den gamle dame er identisk med Gundestrup Mejeri og Bryggeri, hvor Jørgen Hoff i dag producerer 22 forskellige specialoste og 8 forskellige specialøl.

Landmænd bør være rustede til corona-udfordringer

Landbrugsrådgivning Syd opfordrer alle landmænd til at have en plan klar, så de kan håndtere 2020 udfordringerne uden, at hele læsset vælter.

Velfungerende dræn starter med en god projektering

En overordnet og langsigtet drænplan er mange penge værd, men der er mange faktorer, der skal overvejes og undersøges, inden entreprenørmaskinerne for alvor skal i jorden.

Kompost af pileflis nedbringer udledningen af næringsstoffer fra marken

Et EU-støttet forsøgsprojekt vil i år vise i hvilket omfang, kompost af pileflis kan nedbringe økologernes behov for at køre staldgødning ud.

Flis er for godt til at brænde af

Ny Vraa Bioenergi er stoppet med at afsætte pileflis til forbrænding i varmeværker. Brødrene Henrik og Anders Bach jagter en større værdiskabelse i deres produktion.

Vedligeholdelse af vandløb skal tilpasses virkeligheden

Nedbørsmængderne øges år for år, vinterhalvåret druknede i nedbør, og i Kolding Herreds Landbrugsforening (KHL) frygter man, at problemet med oversvømmede kældre og marker blot vil vende tilbage gang på gang, medmindre vedligeholdelse af vandløbene tilpasses virkeligheden.
Side 1 af 60 (1196 artikler)Prev1234567585960Next