bannerPos

Gårdejer: Naturen betaler prisen for statens bureaukrati

Svend Enevoldsen har svært ved at forstå, hvorfor det skal tage så lang tid at komme i gang med den indsats under de kollektive virkemidler, som landbruget har forpligtet sig til at lave i Landbrugspakken. Foto: Henning Andersen

Henning K. Andersen

Journalist
14-08-2019 13:01
Trods stor interesse og velvilje fra landbruget går det trægt med at få projekter under landbrugspakken gjort færdige. Og det blandt andet statsligt bureaukrati, mener en sønderjysk gårdejer.

I 2016 gik gårdejer Svend Enevoldsen, Rødding, i gang med et vådområdeprojekt til fordel for naturen. Men statsligt bureaukrati betyder, at der vil gå år, inden projektet står klart, og det ærgrer gårdejeren.

- Bureaukratiet er den største udgiftspost i det her, og meget større, end hvad det koster at lave selve projektet, og jeg mener, at naturen betaler prisen for, at vi ikke har fået gjort noget ved det tidligere, siger Svend Enevoldsen.

Nær hans gård er der et lavtliggende område, der ved første øjekast ligner prototypen på et areal nær en sø, der er oplagt som vådområde. Og det vil være nemt at gøre området til et vådområde.

- Der skal intet graves her. Det skal bare laves en dæmning. Det største problem er at naturen har betalt prisen for bureaukratiet. Fordi i princippet, når alle ser det her, så synes de jo, at det er en mægtig god ide, fortæller Svend Enevoldsen.

- Men bureaukratiet er så stort i det her spil, at selv om kommunen synes, det er en god ide, så skal der beregnet igennem, hvor meget kvælstof, der løber ud, og der skal også laves en beregningsmodel over, hvor meget kvælstof, der kan fjernes ved det, tilføjer han.

Startede i 2016
Det var på baggrund af Landbrugspakken, at Svend Enevoldsen i 2016 gik i gang med planerne om at få udtaget noget af den jord, der hører til hans ejendom, til vådområde. 

Men jorden kom ikke med under ordningen i første omgang, paradoksalt nok fordi den indsats, der ifølge myndighederne skulle laves, var opfyldt. Samtidig ville det tage lang tid at få afklaret, om det på længere sigt ville have den nødvendige klimaeffekt, hvis området blev lavet om til et vådområde.

Derfor talte han med en oplandskonsulent om i stedet at få lavet et minivådområde, så der i det mindste blev gjort noget for biodiversiteten og udvaskningen af kvælstof. Men det skabte straks nye problemer af bureaukratisk art. 

- Vi ville gerne have lavet et minivådområde i stedet for, men det kunne ikke lade sig gøre, fordi det var indstillet som vådområde i første omgang.

- Principielt kunne vi godt trække det andet areal ud af ansøgningen om at lave vådområde, men det havde vi kun 14 dage til. Og det var fra 14. til 28. november, hvor man kunne ansøge om at trække det ud af vådområdet, fortæller Svend Enevoldsen.

Hvis området skulle gå fra at være vådområde til minivådområde, ville det samtidigt blive en mere bekostelig affære, pointerer gårdejeren.

- Hvis man skulle lave et minivådområde, så skulle man grave en masse jord. Det ville være vældig komplekst at lave, og også ret dyrt. Et vådområde er jo ikke dyrt at lave.

Er siden godkendt
Siden er der dog kommet lidt skred i sagerne. Således er arealet nu godkendt som et fremtidigt vådområde, men der vil gå flere år, inden området står klart.

Den proces, som staten har sammensat, for at en ide om tiltag på de kollektive virkemidler kan realiseres, tager årevis at komme igennem, og det har Svend Enevoldsen svært ved at forstå.

- Der skal laves nogle beregninger på miljøeffekten, og det tager lang tid, fordi det er et kæmpe stykke arbejde at lave udregninger på det. De arealer, der ligger ud til Rødding bæk skal der tages vandprøver og laves beregninger der, siger han.

Tidligere miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) kom tidligere i 2019 i fokus, da han efter eget udsagn »bandede højt« over den begrænsede effekt af landbrugspakkens tanker om de kollektive virkemidler. 

Men som sagsforløbet om vådområdet ved Svend Enevoldsens gård viser, er det også værd at tage i betragtning, at bureaukrati har været den største forhindring for at gøre en miljøindsats, snarere end manglende vilje hos landbruget.

- Det er bureaukratiet der er det største problem, som jeg ser det. At det er så stort, at det skal tage så lang tid. Det er naturen, der kommer til at betale den pris, der er med det bureaukrati, der er. For mig at se er det jo bare med at komme i gang. Det ville ikke koste ret meget at lave det, bare man kan fastholde hektartilskuddet, siger Svend Enevoldsen.

Han har i forbindelse med de problemer, projektet kom ind i, haft besøg af Ellemann-Jensens partifælle, naturordfører Anni Mathiesen

- Jeg tror nok at samtlige politikere er rystet over den mængde bureaukrati, der er i de her sager, Men det er jo også dem, der har sat det i værk. Jeg tror da ikke at nogen synes, det er en god ide, at det skal gå på den måde, siger Svend Enevoldsen og fortsætter:

- Meget af den indsats, der skal gøres, er baseret på beregningsmodeller, som nogle ingeniører sidder og laver langt væk. Jeg synes, der mangler at blive sagt at nu gør vi det her, for det er en rigtig god ide. Der bliver brugt alt for mange penge på de beregningsmodeller, mener Svend Enevoldsen.

Storken på besøg
Med området godkendt som vådområde er der udsigt til, at den naturlige vegetation vil vende tilbage. Men det vil som sagt tage flere år. 

- Når det bliver til et vådområde, så bliver det jo ført tilbage til naturen med den vegetation, der kommer til at ske dernede. Der vil komme en masse pil dernede, siger Svend Enevoldsen og fortsætter: 

- Vi havde også taget nogle billeder og sendt dem til kommunen, for vi havde set, at storken var vendt tilbage i foråret. Der var fire stokke på besøg, så vi skrev til kommunen om at få ændret i landskabet. 

Efter en langsom start på at iværksætte de planer for kollektive virkemidler i forbindelse med landbrugspakken, fik Miljø- og Fødevareministeriet tidligere på året 338 ansøgninger til minivådområdeordningen. 

Miljøtilskud har styrket landmands overlevelsesevne

Lars Iversens kvægbrug er blevet rustet bedre til fremtiden af myndighedskrav til dyrevelfærd og miljø.

Se, rør og lugt til landbruget – 62 landmænd søger gæster til Åbent Landbrug

Hvad gør danske landmænd for klimaet? Få svaret den 15. september når 62 landmænd over hele landet tager imod nysgerrige danskere, der gerne vil vide, hvordan danske landmænd kan producere fødevarer i verdensklasse med mindst mulig klimapåvirkning.

Gråsten byder velkommen til Åbent Landbrug

Landbrugsskolen er endnu en gang med i arrangementet. LandboSyd deltager med en stand, og folketingsmedlem Eva Kjer Hansen planter træer.

Klap en ko i Bredebro

På søndag den 15. september inviterer en række gårde landet over indenfor i forbindelse med åbent landbrug. Blandt andet i Bredebro

Blev selvstændig uden bankens hjælp

Banken sagde nej, og så måtte den unge Thomas Bæk Jensen gøre det selv. Købe et slidt husmandssted, etablere malkerum og købe 40 køer. I dag sidder han for bordenden på Kjærholm – en mælkeproduktionsejendom med plads til knap 300 malkekøer.

Politikken har ikke indflydelse på konkurrenceevnen

EU’s fælles landbrugspolitik er sat i verden for at sikre bønderne en indkomst, og derfor kan CAP ikke flytte på de enkelte landes konkurrenceevne, mener professor.

Danske landmænd skal være dygtigere for at overleve

Dansk landbrugs vilkår er markant ringere end de andre europæiske landes. Innovation og teknologi kan dog være vejen til vækst og bedre konkurrenceevne, siger professor.

Agromek er tilbage i januar i 2021

Skandinaviens største landbrugsmesse, Agromek, flytter termin i 2021, hvor messen vil blive afholdt i uge 3

Lexion-turne i gang

Under navnet »Join the revolution« har Claas inviteret til en række Lexion-arrangementer landet over og i dag blev første arrangement afholdt.

Hans Jørgen går i hegnet med fem blade på kniven

Hans Jørgen Petersen fra Øster-Lindet Maskinstation har i snart 20 år klippet hegn. Han mangler ikke noget at lave
Side 1 af 49 (970 artikler)Prev1234567474849Next