bannerPos

Formand mener ikke der bliver lyttet til vandrådene

Formand for Djursland landboforening, Hans Gæmelke, undrer sig over hvorfor vandrådene skal bruge tid og kræfter på at give miljøministeren indspil, når han ikke mener der bliver lyttet til dem. Nu har han sendt et åbent brev til miljøminister Lea Wermelin.
21-11-2019 12:20
Hvorfor skal vandrådene bruge tid og kræfter på at give miljøministeren et solidt lokalt kvalificeret indspil, hvis der alligevel ikke bliver lyttet til dem, spørger Hans Gæmelke, formand for Djursland landboforening, i et åbent brev til Lea Wermelin.

Hans Gæmelke, formand for Djursland Landboforening, har sendt et åbent brev til miljøminister Lea Wermelin, da han i den grad undrer sig over, at ministeren fuldstændig ser bort fra vandrådenes anbefalinger og lokale ekspertise, når hun melder ud, at 500 kilometer ud af 1000 kilometer vandløb, som blev udtaget af vandområdeplanerne, vil få et konkret miljømål i de kommende vandområdeplaner.

- Som vi forstår udmeldingen, så drejer det sig om 500 ud af 1000 kilometer, som blev udtaget af vandområdeplanerne, som hun nu vil have ind i planerne igen. Vandrådene rundt om i landet bruger tid og kræfter på at blive enige, så ministeren får et solidt lokalt kvalificeret indspil. Hvis man ikke lytter til vandrådene, hvorfor så have dem? spørger Hans Gæmelke.

Hans Gæmelke har selv siddet med i vandrådet på Djursland i to perioder, og har netop ansøgt om at komme med i den tredje periode. Som Hans Gæmelke forklarer ministeren i det åbne brev, vælger vandrådene at bruge tid på at blive enige i forventning om, at med enighed når man længst. 

- Tilbage i 2017 blev der peget på en række vandløb, som staten mente var kunstige, men som vandrådet mente var naturlige, og at disse derfor skulle fastholdes i vandområdeplanen. Til trods for et enigt vandråd, så blev disse vandløb udtaget af vandområdeplanen. Det modsatte har naturligvis også været tilfældet. Altså at vandløb, der blev anbefalet udtaget, forblev i planerne. Nu kan vi så se, at der skal startes forfra igen i den tredje periode, forklarer Hans Gæmelke.

Formanden mener slet ikke, at der er lyttet til de vandråd, man ude lokalt bad om at kvalificere viden om vandløbenes reelle tilstand. Nu står vandrådene over for at starte op på en ny runde i vandrådene, og Hans Gæmelke opfordrer til at vende tilbage til fagligheden og de gode saglige synspunkter.

- Vi bliver endnu mere i tvivl om, hvorvidt det arbejde, som der lægges mange kræfter i, reelt bliver brugt, eller om det igen bare ender i ministeriets »nu har vi hørt jer krukke«. Jeg håber, at vandrådene får de beføjelser, som de har fortjent. Der sidder rigtig mange gode og lokale kræfter i vandrådene rundt om i landet.

Flere støttesager i klemme

Et par bøvlede støttesager har på det seneste sat en stopper for lysten til at søge yderligere EU-tilskud, siger Anders Laustsen.

Støtte har fulgt væksten på kvægbedrift

Anders Laustsen har i takt med udvidelser af sin økologiske bedrift gjort brug af tilskudsordninger fra EU, men han mener, at EU-støtten til landbruget helt bør fjernes.

Nordisk tang skal testes i danske besætninger

Udenlandske forsøg har tidligere vist, at tang kan hæmme metanproduktionen i køernes vom. Nu skal der dyrkes tang herhjemme, som skal forarbejdes og i sidste ende tilsættes kvægfoderet i danske besætninger.

Økologisk Landbrug har udviklet sig både i kraft og på trods af EU

Økologisk landbrug i Danmark har nydt godt at direkte tilskud fra CAP’en (EU’s Fælles Landbrugspolitik)

Tilskudspuljer favoriserer de store på bekostning af de små

Det var meget bedre, hvis alle tilskudsmidler fra EU’s landbrugspolitik faldt som direkte udbetalinger ligesom i gamle dage, siger Christian Bejer Petersen.

EU-støtte sikrer luft i økonomien og overlevelsesevne

Debelgaard ved Brørup ville have gjort alle de samme investeringer, også uden støtte fra Landdistriktsprogrammets tilskudspuljer. Men tilskuddene har sikret bedre vilkår i banken.

Så på efterafgrøder som en del af klimaløsningen

Herning-Ikast Landboforening og Sagro inviterede til dialog om løsninger, da to lokale folketingspolitikere fra partiet Venstre, lagde vejen forbi.

Samsø vil vise den cirkulære vej

På Samsø er man langt med den cirkulære økonomi i samspillet mellem fødevareproduktion og forbrug – men der er stadig et stykke vej til mål, indrømmer Knud Tybirk, der er projektleder for Biosamfund Samsø.

Insekter som foder og fødevarer

Det kan blive insekter og larver, der kan blive en af fremtidens løsninger på en mere bæredygtig og klimavenlig fødevare-udfordring. Hos Teknologisk Institut arbejder man intenst med insekter til både foder og fødevarer.

Cirkulær økonomi på globalt plan

Den cirkulære økonomi er vejen frem, hvis kloden skal i balance globalt – og Danmark er med helt fremme, fastslog Claus Stig Pedersen, der er direktør for bæredygtighed og Public Affairs i den danske virksomhed Novozymes, og som var blandt indlægsholderne ved Frejs Fødevarekonference.
Side 1 af 53 (1051 artikler)Prev1234567515253Next