bannerPos

Tilskudspuljer favoriserer de store på bekostning af de små

Familien på Debelgaard byggede i 2013 et helt nyt staldanlæg op på bar mark, da sønnen Christian Bejer Petersen, vendte hjem med sin familie. Fotos: Flemming Erhard

Tekst og foto: Flemming Erhard

Journalist
16-11-2019 08:16
Det var meget bedre, hvis alle tilskudsmidler fra EU’s landbrugspolitik faldt som direkte udbetalinger ligesom i gamle dage, siger Christian Bejer Petersen.

Hvis Christian Bejer Petersen havde tygget skrå, så ville han have vendt den, da avisen forleden spurgte ham, hvad han synes om tilskudspuljerne under Landdistriktsprogrammet.

- Når pengene er der, så skal vi da tage imod det. Men jeg ville ligeså gerne være de her tilskudspuljer foruden, sådan så at vi bare i stedet for alle sammen kun fik den direkte betaling. Sådan som tilskudspuljerne falder til nu ude blandt bedrifterne, føler man, at det er lidt skævvredet, siger han.

Små og mindre landbrug – konventionelle såvel som økologiske – er på forhånd dømt ude, sådan som kriterierne lige nu er skruet sammen for tildeling af tilskud fra særligt de populære og vigtige moderniserings- og nybyggerordninger for staldbyggeri, konstaterer Christian Bejer Petersen.

- Det er ikke nemt at starte op som en ung landmand med 100 køer uden at kunne få fat i nogen af de tilskudsmidler, der er der, fordi gennemsnittet af ansøgninger har så store dyretal. Det har vi en ung fodermester, som skal. Og han får aldrig nogensinde fat på nogen af de midler, siger han.

De store sætter sig på tilskuddene

Christian Bejer Petersen anker over, at landmænd med planer om store byggerier til et stort antal dyr står først for i køen, når Landbrugsstyrelsen udsteder tilsagn om tilskud sådan fra toppen og nedefter. Således kan de store hurtigt sætte sig på tilsagnene, hvormed mindre bedrifter ikke får del i støtten. Det er en kritik af Landbrugsstyrelsens kriterier i vejledningerne, som og Landbrug & Fødevarer har fremført.

Christian Bejer Petersen har selv fået afslag på en ansøgning om tilskud til en ny ungdyrstald med plads til 350 dyr. Det skyldtes, fordi landmænd med større udvidelsesplaner havde malket puljen, så minimumsgrænsen for at få tilskudstilsagnet endte på 385 dyr.

EU-støtte bliver ikke brugt

- Når Landbrugsstyrelsen kun kigger på fra toppen af og nedefter, hvor mange dyr der søges til, så kan man egentlig bare sende sit drømmeprojekt ind. Men ingen ved, om de her drømmeprojekter til 3000 eller 4000 dyr, som man ser nu, overhovedet bliver til noget. Så mange penge vil nok blive sendt tilbage til EU, når de tilsagn ikke bliver brugt, siger Christian Bejer Petersen.

For bare få år siden skulle landmænd have både en miljøgodkendelse og finansieringen på plads for overhovedet at komme i betragtning til et tilskudstilsagn. Da var der større sikkerhed for, at tilskudstilsagnene nu også blev udnyttet. Men sådan er det ikke mere, beklager han.

- Små nybegyndere og mindre landbrug blandt både økologer og konventionelle bedrifter er oppe at kæmpe imod de store konventionelle landmænd.

Tilskud til Debelgaard

Debelgaard har fået tilskud i 2013-2016 fra Landdistriktsprogrammets tilskudspuljer for miljøteknologi og for økologi til følgende:

● Fire malkerobotter

● Automatisk foderanlæg

● Robotskrabere til staldgulv

● Tunneladgang under vej for køerne

● Udendørs drivgange til køerne

● Jordvarme

● Vandkar ude på markerne

● Søger for tiden tilskud fra puljen til modernisering af kvægstalde

Flere støttesager i klemme

Et par bøvlede støttesager har på det seneste sat en stopper for lysten til at søge yderligere EU-tilskud, siger Anders Laustsen.

Støtte har fulgt væksten på kvægbedrift

Anders Laustsen har i takt med udvidelser af sin økologiske bedrift gjort brug af tilskudsordninger fra EU, men han mener, at EU-støtten til landbruget helt bør fjernes.

Nordisk tang skal testes i danske besætninger

Udenlandske forsøg har tidligere vist, at tang kan hæmme metanproduktionen i køernes vom. Nu skal der dyrkes tang herhjemme, som skal forarbejdes og i sidste ende tilsættes kvægfoderet i danske besætninger.

Økologisk Landbrug har udviklet sig både i kraft og på trods af EU

Økologisk landbrug i Danmark har nydt godt at direkte tilskud fra CAP’en (EU’s Fælles Landbrugspolitik)

Tilskudspuljer favoriserer de store på bekostning af de små

Det var meget bedre, hvis alle tilskudsmidler fra EU’s landbrugspolitik faldt som direkte udbetalinger ligesom i gamle dage, siger Christian Bejer Petersen.

EU-støtte sikrer luft i økonomien og overlevelsesevne

Debelgaard ved Brørup ville have gjort alle de samme investeringer, også uden støtte fra Landdistriktsprogrammets tilskudspuljer. Men tilskuddene har sikret bedre vilkår i banken.

Så på efterafgrøder som en del af klimaløsningen

Herning-Ikast Landboforening og Sagro inviterede til dialog om løsninger, da to lokale folketingspolitikere fra partiet Venstre, lagde vejen forbi.

Samsø vil vise den cirkulære vej

På Samsø er man langt med den cirkulære økonomi i samspillet mellem fødevareproduktion og forbrug – men der er stadig et stykke vej til mål, indrømmer Knud Tybirk, der er projektleder for Biosamfund Samsø.

Insekter som foder og fødevarer

Det kan blive insekter og larver, der kan blive en af fremtidens løsninger på en mere bæredygtig og klimavenlig fødevare-udfordring. Hos Teknologisk Institut arbejder man intenst med insekter til både foder og fødevarer.

Cirkulær økonomi på globalt plan

Den cirkulære økonomi er vejen frem, hvis kloden skal i balance globalt – og Danmark er med helt fremme, fastslog Claus Stig Pedersen, der er direktør for bæredygtighed og Public Affairs i den danske virksomhed Novozymes, og som var blandt indlægsholderne ved Frejs Fødevarekonference.
Side 1 af 53 (1051 artikler)Prev1234567515253Next