bannerPos

Reservedelsforhandler med dansk fokus

Det svenske firma Olssons i Ellös- med varemærket Olsson Parts – har specialiseret sig i at sælge reservedele til traktorer og entreprenørmaskiner. De dækker stort set alle mærker, men er især blevet kendte på Volvo BM traktorer og entreprenørmaskiner.
23-10-2020 15:01

Det svenske firma Olssons i Ellös, der har specialiseret sig i at sælge reservedele til traktorer og entreprenørmaskiner, har med succes ansat deres første danske mand. Henrik Eskesen har mere end 30 års erfaring fra branchen og nyder at komme rundt til forskellige maskinforretninger- og værksteder for at yde support.

RESERVEDELE - Du bestiller den manglende reservedel inden kl. 14 og har varen med distributøren næste dag. Nemmere kan det næsten ikke blive, siger Henrik Eskesen, der er dansk repræsentant for det svenskejede familiefirma – Olssons i Ellös- med varemærket Olsson Parts.

Henrik Eskesen blev efter mere en to årtier overtalt til at prøve kræfter med en anden side af den branche, han kender så godt, og har ikke fortrudt.

- Jeg var meget glad for at være på min gamle arbejdsplads. Men sommetider skal man også turde prøve noget nyt, siger han og henviser til sin nye arbejdsgiver Olssons i Ellös, der før ansættelsen af Henrik Eskesen, ikke havde en dansktalende medarbejder i Danmark.

- Virksomheden har en hjemmesiden, der har været i gang siden 1997 i Sverige og som blev lanceret i Danmark i 2016, men det, at jeg kommer ud til maskinforretninger og værksteder, taler dansk og kan deltage i de tekniske og faglige diskussioner, det, mærker jeg, giver en tryghed og en tro på, at vi som firma er troværdige og kvalitetsbevidste både med vores varer og som firma, siger Henrik Eskesen.

 

30 års erfaring

Ifølge den erfarne maskinmand bliver han positivt modtaget.

- Det fornægter sig jo ikke, at jeg kan bruge de godt 30 års erfaring, hvor jeg selv har gået og skruet på værkstedet, så vi får os nogle gode snakke, og jeg yder gerne al den support, jeg kan, smiler han.

Olsson Parts har specialiseret sig i at finde reservedele til de fleste nyere og ældre maskiner.

- Det kan være motordele, transmissionsdele, hydraulikdele, lys, stik, m.m. Alt hvad der kan tænkes. En stor del har vi på lager – vi har næsten 30.000 artikler på lager - og ellers prøver vi så vidt muligt, om det kan skaffes.

 

Fokus på traktorer og entreprenørmaskiner

Det svenske firma holder sig til et smalt segment ved primært at fokusere på traktorer og entreprenørmaskiner.

- Vi har specialiseret os i at vide, hvad der er behov for inden for de grupper. Det er nok også der, hvor vi skiller os ud fra tilsvarende firmaer. Vi holder det smalt, for at kunne fokusere og være specialister, påpeger Henrik Eskesen og uddyber, at de dækker stort set alle mærker, men især er blevet kendte på Volvo BM traktorer og entreprenørmaskiner.

- Volvo produceres ikke længere, så her er det altså ikke bare at ringe til forhandleren og købe en reservedel. Her skal man ud og lede. Starter man den søgning hos Olsson Parts, har man oftest heldet med sig, garanterer Henrik Eskesen.

 

Står inde for kvaliteten

Han siger, at til trods for uoriginale reservedele, så er kvaliteten i top.

- Vores motto er, at der skal være kvalitet i det, vi foretager os. For at sikre dette, har vi særskilt personale og eget værksted til kvalitetskontrol og afprøvning af dele.

- Vi tester på eget værksted, så vi ved, hvad det er, vi sælger og kan stå inde for det.

- Vi skal kende kvaliteten, så vi kan være bekendt at sende det videre. Den gode omtale og tryghed ved at handle med os, det er alfa og omega, slutter Henrik Eskesen.

0

EU-politikere så på grisetransport

To EU-politikere på grisetransport til Padborg forleden: Kan dyr transporteres over otte timer? – Det var det spørgsmål de to søgte svaret på forleden, hvor de var med på grisetransport fra Fyn til DTL A/S i Padborg – grise der skulle videre til Tyskland.

Nyt malkeanlæg skulle være arbejdsmiljøvenligt og enkelt

Stor sydvestjysk mælkeproducent gik fra en malkekarrusel til et 2x24 side by side malkeanlæg. Teknikken er monteret i en lun og tør kælder - afskærmet fra malkestaldens fugtige miljø.

Undgå lungebetændelse hos kalvene

Efteråret er over os, og inden længe kommer vinteren. Med den kommer også de kolde træk-vinde i stalden, som kan resultere i forkølelse og lungebetændelse hos kalvene.

Hurtig udrykning reddede brunsten hos køerne

Med 45 ansatte har Jysk IT styrken til at hjælpe, når systemerne svigter. Som eksempelvis i kvægstalde ved overvågning af brunst hos køerne

Ny fodergrab til automatisk fodersystem

Lely introducerer en ny fodergrab til det automatiske fodersystem Lely Vector.

Kom og spark (h)jul-dæk hos MI

Maskinhandler Indkøbsringen (MI) åbner dørene til deres 1200 kvadratmeter store udstilling for landmænd som trænger til at sparke dæk fra nu og frem mod jul – blandt andet på det brede program inden for Kuhn, der som bekendt omfatter fuldfoderblandere til kvæg.

Husdyrauktion – nu med afstand og mundbind

Corona-restriktioner på Husdyrauktionen i Brørup. I lighed med krav om brug af mundbind i butikker og butikscentre, er der indført krav om brug af mundbind ved ophold i alle indendørs haller tilknyttet Brørup Husdyrauktion.

Venstre: - Den grønneste landbrugsreform nogensinde

Nye økoordninger kan fremme nye udviklingsmuligheder for dansk landbrug, siger V-parlamentsmedlem Asger Christensen.

Økologisk Landsforening: - Bedre end den gamle landbrugsstøtteordning

Nye regler om økoordninger for landbrugsstøtten belønner indsatser for fælles samfundsgoder for alle EU’s borgere, siger politisk chef i ØL, Sybille Kyed.

Støjberg tvivler på demonstrationerne gør indtryk på Mette Frederiksen

- Den magtarrogance, vi ser i øjeblikket, den bliver vi simpelthen nødt til at sætte ind over for, pointerede Inger Støjberg fra Venstre kort før hun talte i Aarhus lørdag eftermiddag.
Side 1 af 74 (1480 artikler)Prev1234567727374Next