bannerPos

Hjælp de vilde bier med vandhuller og højt græs

En stenhumle samler nektar på en honningurt – en af de blomsterarter, der er med i frøblandingen fra Økologisk Landsforening. Foto: Peter N. Andersen

Tekst og foto: John Ankersen

Redaktør, LandbrugSyd
09-07-2019 15:05
Vilde bier mangler føde, levesteder og trues af sprøjtegifte. Alle kan lige nu hjælpe bierne ved at stille vand frem, lade græsset gro og købe økologiske varer. Sådan lyder det fra et projekt i Økologisk Landsforening, der vil have flere vilde vinger og mere natur i agerlandet.

Danmark er tørt for tiden. Nogle steder endda knastørt. Og selv om vejrudsigten byder på byger, så kan alle - både byboere og landbefolkning -  lige nu gøre noget godt for de vilde bier, lyder det fra Økologisk Landsforening.
- Stil en tallerken eller underskål med vand i bunden frem. Bierne er glade for et lavvandet vandspejl, der er nemt for dem at komme til og drikke fra. Fyld gerne små sten ned i underskålen, så bierne nemmere kan komme op af vandet igen, hvis de falder i, siger Julie Rohde Birk, der er naturfaglig medarbejder i Økologisk Landsforenings projekt Mere mad til bierne.
Julie Rohde Birk forklarer, at danskerne også kan hjælpe bierne ved at spare på havearbejdet.
- Afstå gerne fra at klippe græsplænen eller dele af den. I løbet af få uger vil der i græsset stå tusindfryd, bellis og måske hvidkløver i blomst, som er med til at give bierne en god pollen- og nektar-buffet. Har man en ligusterhæk, så vent med at klippe den, indtil den er afblomstret. Mange er for ivrige med hækkeklipperen, så bierne ikke får gavn af de hvide blomster med et højt indhold af nektar og pollen.

Drop sprøjtning
Projekt Mere mad til bierne har i løbet af foråret uddelt gratis blomsterfrø til 250 økologer, der vil bruge 1000 m2 af deres ejendom på bi-venlighed. Der er også fordelt 70.000 små frøposer til forbrugerne, og lige nu blomstrer blandt andet blodkløver, hjulkrone og morgenfruer.
De uddelte frø svarer til et areal på mindst 39 hektar med bi-venlige blomster – eller 54,6 fodboldbaner.
Julie Rohde Birk forklarer, at de 39 hektar leverer god mad til arter som agerhumle, aurora-sommerfugl og dobbeltbåndet svirreflue. Det er ikke de helt sjældne og truede arter, med arter, som har tilpasset sig et liv i landbrugslandet som det så ud engang med levende hegn, ukrudt, blomstrende grøftekanter og masser af dyr på markerne – og som konsekvens af landbrugets intensivering nu har fået det rigtig svært.
- Det har vi et ansvar for at gøre noget ved. Blandt andet ved at skabe mere føde til dem, forklarer Julie Rohde Birk og peger på landbrugets brug af pesticider som et af flere negative elementer for bestøverne.
- Forskerne er efterhånden ikke i tvivl om, at sprøjtegifte er noget rigtig skidt for naturen, herunder bierne. Derfor er det helt naturligt, at de økologiske landmænd sår mad til bierne på deres marker, hvor der ikke bruges sprøjtegifte. Det samme kan man gøre hjemme i haven. Drop giftsprøjten, og nyd i stedet, at rigtig meget af det, vi kalder ukrudt, er værdifulde madplanter for bierne. Når vi er mange, både landmænd og haveejere, som arbejder for bierne, så gør det faktisk en forskel, siger Julie Rohde Birk.
Hun påpeger samtidig, at forskning viser, at der er omkring 30 procent flere vilde bestøvere i og omkring de økologiske marker sammenlignet med de konventionelle marker. Så ved at købe økologiske varer kan man altså indirekte støtte et landbrug med bedre vilkår for bierne, ikke mindst fordi økologer undlader at bruge sprøjtegifte.

ØL: Mere natur i agerlandet
Per Kølster er formand i Økologisk Landsforening. Han slår fast, at projekt Mere mad til bierne er et godt eksempel på, at foreningen vil løfte naturindholdet i agerlandet.
- I landbruget og hos en del biologer er der gået mode i ”tunnelbiologi”. En debat om at skabe en høj biodiversitet i vores få naturarealer. Det støtter vi – men vi støtter ikke tanken om, at vi så bare lader stå til og fortsætter den intensive landbrugsdrift med kunstgødning og sprøjtegift for fuld kraft ude i markerne. Som økologer støtter vi bestemt, at der bliver udlagt mere landbrugsjord som natur, men vi vil samtidig gerne have mere liv i og over de to millioner hektar dyrkede områder, siger Per Kølster.

Ifølge Økologisk Landsforenings formand er det altså ikke et enten/eller, men et både/og.
- Agerlandets arter har en stor værdi i sig selv. Vi vil sikre landbrugsnaturen med arter som lærker og viber, der er afhængige af blandt andet insekter som fødegrundlag. Selv om de ikke er truede, så falder agerlandets fugle i antal. Den nedgang skal vi stoppe. Og da landbruget fylder over 60 procent af Danmarks areal, er det først og fremmest landbruget, der skal stoppe den nedgang, siger Per Kølster.
Han understreger, at EU’s landbrugsstøtte i dag desværre ikke tilgodeser naturen i agerlandet. Foreningen har derfor arbejdet for, at landbrugsstøtten gives som bruttostøtte til gårdens areal. Dermed vil landmændene ikke blive straffet økonomisk for at lade naturen brede sig på den del af gårdens areal, hvor det alligevel er besværligt at komme rundt med markredskaberne, eller hvor udbytterne er lave.
- Støtten skal først og fremmest gives til landmænd, der til gengæld for støtten leverer samfundsgoder som mere natur, rent drikkevand og et mindre klimaaftryk, slutter han. Læs mere om bi-projektet på www.madtilbierne.dk.

Teknologi har løftet planteavlen på Stenalt Gods

På Stenalt Gods har EU-tilskud været med til at fremme den økologiske planteavl med nye teknologier og opbevaringsmuligheder til tørring.

ATV’ere vinder frem som effektive landbrugsredskaber

De små køretøjer kan ofte med fordel bruges i driften i stedet for traktoren.

Stor interesse for maskin-road tour i Ribe

Stor tilslutning til ”Claas Jaguar Road Tour” hos maskinforretningen A.P. Jørgensen i Ribe

El-drevne minilæssere bliver aktuelle for landbrug

Stigende krav til arbejdsmiljø og klimavenlighed vil efterhånden give indpas i landbrugsbedrifter for støjsvage og udstødningsfri maskiner, forudser forhandler.

Småt med økologi uden EU-støtte

Priserne på økologiske fødevarer ville være meget højere uden støtten fra EU’s landbrugsordning.

Mange tilskudskroner til øko-arealstøtte er spildt

Mens politikerne agter at booste de økologiske tilskud, så får mange økologer flere støttekroner, end de har behov for i kompensation for deres ekstra dyrkningsomkostninger.

Over en femtedel af tilskudskroner er overflødige

Mange landmænd ville investere i stalde eller teknologi også uden at få støtte til det, konstaterer Landbrugsstyrelsen.

Staten støtter grønt protein med 14 millioner

DLG og en række andre landbrugsselskaber har fået tilsagn om 14 millioner kroner fra GUDP-midlerne til at bygge et nyt anlæg til udvinding af græsprotein.

Flere støttesager i klemme

Et par bøvlede støttesager har på det seneste sat en stopper for lysten til at søge yderligere EU-tilskud, siger Anders Laustsen.

Støtte har fulgt væksten på kvægbedrift

Anders Laustsen har i takt med udvidelser af sin økologiske bedrift gjort brug af tilskudsordninger fra EU, men han mener, at EU-støtten til landbruget helt bør fjernes.
Side 1 af 53 (1059 artikler)Prev1234567515253Next