bannerPos

Hjælp de vilde bier med vandhuller og højt græs

En stenhumle samler nektar på en honningurt – en af de blomsterarter, der er med i frøblandingen fra Økologisk Landsforening. Foto: Peter N. Andersen

John Ankersen

Journalist
09-07-2019 15:05
Vilde bier mangler føde, levesteder og trues af sprøjtegifte. Alle kan lige nu hjælpe bierne ved at stille vand frem, lade græsset gro og købe økologiske varer. Sådan lyder det fra et projekt i Økologisk Landsforening, der vil have flere vilde vinger og mere natur i agerlandet.

Danmark er tørt for tiden. Nogle steder endda knastørt. Og selv om vejrudsigten byder på byger, så kan alle - både byboere og landbefolkning -  lige nu gøre noget godt for de vilde bier, lyder det fra Økologisk Landsforening.
- Stil en tallerken eller underskål med vand i bunden frem. Bierne er glade for et lavvandet vandspejl, der er nemt for dem at komme til og drikke fra. Fyld gerne små sten ned i underskålen, så bierne nemmere kan komme op af vandet igen, hvis de falder i, siger Julie Rohde Birk, der er naturfaglig medarbejder i Økologisk Landsforenings projekt Mere mad til bierne.
Julie Rohde Birk forklarer, at danskerne også kan hjælpe bierne ved at spare på havearbejdet.
- Afstå gerne fra at klippe græsplænen eller dele af den. I løbet af få uger vil der i græsset stå tusindfryd, bellis og måske hvidkløver i blomst, som er med til at give bierne en god pollen- og nektar-buffet. Har man en ligusterhæk, så vent med at klippe den, indtil den er afblomstret. Mange er for ivrige med hækkeklipperen, så bierne ikke får gavn af de hvide blomster med et højt indhold af nektar og pollen.

Drop sprøjtning
Projekt Mere mad til bierne har i løbet af foråret uddelt gratis blomsterfrø til 250 økologer, der vil bruge 1000 m2 af deres ejendom på bi-venlighed. Der er også fordelt 70.000 små frøposer til forbrugerne, og lige nu blomstrer blandt andet blodkløver, hjulkrone og morgenfruer.
De uddelte frø svarer til et areal på mindst 39 hektar med bi-venlige blomster – eller 54,6 fodboldbaner.
Julie Rohde Birk forklarer, at de 39 hektar leverer god mad til arter som agerhumle, aurora-sommerfugl og dobbeltbåndet svirreflue. Det er ikke de helt sjældne og truede arter, med arter, som har tilpasset sig et liv i landbrugslandet som det så ud engang med levende hegn, ukrudt, blomstrende grøftekanter og masser af dyr på markerne – og som konsekvens af landbrugets intensivering nu har fået det rigtig svært.
- Det har vi et ansvar for at gøre noget ved. Blandt andet ved at skabe mere føde til dem, forklarer Julie Rohde Birk og peger på landbrugets brug af pesticider som et af flere negative elementer for bestøverne.
- Forskerne er efterhånden ikke i tvivl om, at sprøjtegifte er noget rigtig skidt for naturen, herunder bierne. Derfor er det helt naturligt, at de økologiske landmænd sår mad til bierne på deres marker, hvor der ikke bruges sprøjtegifte. Det samme kan man gøre hjemme i haven. Drop giftsprøjten, og nyd i stedet, at rigtig meget af det, vi kalder ukrudt, er værdifulde madplanter for bierne. Når vi er mange, både landmænd og haveejere, som arbejder for bierne, så gør det faktisk en forskel, siger Julie Rohde Birk.
Hun påpeger samtidig, at forskning viser, at der er omkring 30 procent flere vilde bestøvere i og omkring de økologiske marker sammenlignet med de konventionelle marker. Så ved at købe økologiske varer kan man altså indirekte støtte et landbrug med bedre vilkår for bierne, ikke mindst fordi økologer undlader at bruge sprøjtegifte.

ØL: Mere natur i agerlandet
Per Kølster er formand i Økologisk Landsforening. Han slår fast, at projekt Mere mad til bierne er et godt eksempel på, at foreningen vil løfte naturindholdet i agerlandet.
- I landbruget og hos en del biologer er der gået mode i ”tunnelbiologi”. En debat om at skabe en høj biodiversitet i vores få naturarealer. Det støtter vi – men vi støtter ikke tanken om, at vi så bare lader stå til og fortsætter den intensive landbrugsdrift med kunstgødning og sprøjtegift for fuld kraft ude i markerne. Som økologer støtter vi bestemt, at der bliver udlagt mere landbrugsjord som natur, men vi vil samtidig gerne have mere liv i og over de to millioner hektar dyrkede områder, siger Per Kølster.

Ifølge Økologisk Landsforenings formand er det altså ikke et enten/eller, men et både/og.
- Agerlandets arter har en stor værdi i sig selv. Vi vil sikre landbrugsnaturen med arter som lærker og viber, der er afhængige af blandt andet insekter som fødegrundlag. Selv om de ikke er truede, så falder agerlandets fugle i antal. Den nedgang skal vi stoppe. Og da landbruget fylder over 60 procent af Danmarks areal, er det først og fremmest landbruget, der skal stoppe den nedgang, siger Per Kølster.
Han understreger, at EU’s landbrugsstøtte i dag desværre ikke tilgodeser naturen i agerlandet. Foreningen har derfor arbejdet for, at landbrugsstøtten gives som bruttostøtte til gårdens areal. Dermed vil landmændene ikke blive straffet økonomisk for at lade naturen brede sig på den del af gårdens areal, hvor det alligevel er besværligt at komme rundt med markredskaberne, eller hvor udbytterne er lave.
- Støtten skal først og fremmest gives til landmænd, der til gengæld for støtten leverer samfundsgoder som mere natur, rent drikkevand og et mindre klimaaftryk, slutter han. Læs mere om bi-projektet på www.madtilbierne.dk.

Med pilen på festival

For anden gang dannede Hygum Hjemstavnsgård rammen om den årlige pilefestival. AF Leif Christensen /LLN Press

Ny redskabsstyring mindsker sidehældspåvirkninger

Thorsen-Teknik vil lette markarbejdet med universalløsningen ImpSteer.

Gårdejer: Naturen betaler prisen for statens bureaukrati

Trods stor interesse og velvilje fra landbruget går det trægt med at få projekter under landbrugspakken gjort færdige. Og det blandt andet statsligt bureaukrati, mener en sønderjysk gårdejer.

Nu bliver de blå Mandam-redskaber orange

Fra efteråret bliver alle Mandam-redskaber orange og koksgrå. Hvorfor? Vist nok noget med, at en konkurrent synes, at Mandam er kommet lidt for tæt på med både teknik og farve, fortæller Svend Aage Jensen fra den danske importør Brørup Traktor- & Maskincenter.

Man bør så efterafgrøder uanset krav

Uanset om der er et politisk krav om at så efterafgrøder, bør landmænd etablere dem, for det giver mærkbart ekstraudbytte.

Landmand jagter mere viden

Forleden fik tusindvis af ansøgere enten ja eller nej til en videregående uddannelse. Mikkel Landmark er en af de 156, der er blevet optaget på jordbrugsteknologuddannelsen i Aarhus.

Erhvervsbiavler Nicki Toftum slår alarm: Mangel på bestøvere

Dyrkere af blandt andet hybridraps, hvidkløver og andre specialafgrøder, får et problem, hvis danske erhvervsbiavlere ikke kan afsætte deres honning: Der kommer til at mangle bestøvere.

Aulum trodsede skybrud

Trods flere skybrud og aflysninger af mønstringskonkurrencen for kvæg og heste kunne udstillerne og de besøgende opleve engagerede dommere, som bedømte malkekvæg, kødkvæg, heste, kaniner, æsler, får og geder.

Major slår vingerne ud på Have og Landskab

Brørup Traktor- & Maskincenter tager de grønne græsklippere fra Major med til Have og Landskab i Slagelse, der afholdes den 28. til 30. august. Major leverer klippere til enhver form for græs, og siden folkene fra Brørup overtog importen i 2018, har salget udviklet sig godt og er fordelt på mange forskellige modeller.

Sæt ind mod sneglene i god tid

Det er altafgørende at iværksætte bekæmpelse mod snegle tidligt, hvis indsatsen skal batte. Sats også på jordbearbejdning, hvor det er muligt, råder Seges.
Side 1 af 47 (933 artikler)Prev1234567454647Next